Malerkunst i Indien

Malerkunst i Indien[1], der først og fremmest er inspireret af religioner og styret af præcise tekster, giver praktisk taget kun lidt plads til kreativitet. Kunstens væsentlige formål er at fremme adgang til det guddommelige. Viden om de unikke kvaliteter i indisk kunst skabes gennem forståelsen af filosofisk tænkning, den rige kulturelle, sociale og religiøse historie samt gennem det politiske perspektiv af kunstværkerne. I historisk tid har det indiske maleri gennemgået kulturelle og religiøse påvirkninger fra hinduisme, buddhisme, jainisme, sikhisme og islam. Med de stærke religiøse traditioner i Indien, har kunsten altid været domineret af religionen.

Mandala-malerierne (fra det 1. århundrede f.Kr.) bruges til at hylde guderne og til meditation i de tre indiske religioner, buddhisme, hinduisme og jainisme.

Forhistoriske malerier som hulemalerierne ved Bhimbetka, er ifølge kilder mellem 10.000 og 28.000 år gamle.

Kropsmaling i form af krigsmaling eller som tegn på tilhør til en bestemt gruppe blev brugt fra menneskehedens daggry til at skræmme en fjendestamme. Denne primitive teknik blev også brugt som camouflage til jagt eller simpelthen som ornament.

Rullemalerier (fra det 5. århundrede f.Kr.) er bedst kendt fra malerskolen Patta Chitra. Rullen laves af papirark, der er syet sammen og undertiden limet på et lærred. Deres bredde varierer fra 10 til 35 cm, og deres længde er sjældent mindre end 1 m og kan overstige 10 m.

Vægmalerier (fra det 2. århundrede f.Kr.) er store værker udført på vægge, som i Ajanta-hulerne eller i templet i Kailashnath.

Miniaturemalerier (fra det 10. århundrede) udføres i meget lille skala i bøger eller albums på letforgængelige materialer som papir og stof. Alle religioner i Indien er involveret i miniaturer på trods af den islamiske ikonoklasme i det 11. århundrede. Pala buddhisterne i Bengalen var pionererne i miniaturemaling. Miniaturemalingen nåede sit højdepunkt i den islamiske Mughal-periode og udføres stadig af malere fra forskellige maleriskoler i Rajasthan.

Moderne storbymaleri har gennemgået mange ændringer takket være de økonomiske fremskridt. I 1990'erne blev den indiske økonomi liberaliseret og integreret i den globale økonomi, hvilket muliggjorde en frie strøm af kunst og kulturel information i og uden for landet.

I nutidig landkunst har adskillige stammer malertraditioner. Nogle traditioner er gamle, enkelte meget gamle (som malerier fra Bhil og Warli stammerne), andre er nyere (som fra Gond-stammen). Stammekunstnerne, der oftest er animister, illustrerer stammetraditioner og guder der er legemliggjort i naturen og i landsbylivet. De andre skoler i landdistrikterne har især deres base i hinduistiske traditioner.

  1. ^ Laustsen, Anders, 2020, 20 000 ans de peinture en Inde, Des peintures rupestres au street-art, ISBN 979-1-03-432354-8

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search